Hvis du mangler en eller flere sammenhængende tænder, kan du få en bro som erstatning. Broen sidder fast på minimum to nabotænder og lukker hullet efter de manglende tænder.
På en tandbro bliver en eller flere kunstige tænder monteret og tilpasset dine eksisterende tænder. På denne måde får du udfyldt hullet efter den manglende tand, så den nye tand passer til de gamle, og det ser naturligt ud.
Tandbroer er ikke blot en kosmetisk løsning, men det kan også hjælpe dig med at få en optimal tyggefunktion tilbage uden et kirurgisk indgreb. Tandbroer er en fastsiddende struktur, da de limes på de omkringliggende tænder. Tyggefunktionen bliver derfor forbedret ved denne løsning, og du skal ikke bekymre dig om at tage den ud og sætte den på plads igen.
Hvis du skal have en bro, kræver det mindst to besøg hos os. Ved det første besøg vil tandlægen slibe din tand/tænder og tage et aftryk. Dette aftryk sendes derefter til vores tandtekniker, som fremstiller selve broen. Ved det andet besøg vil du få broen prøvet og fastgjort af tandlægen. Nu er broen klar til brug. I den mellemliggende periode vil du gå med en midlertidig bro.
Har du brug for et eftersyn eller har du et problem, du gerne vil have kigget på, kan du udfylde formularen herunder. Du er også velkommen til at ringe til os på 97 12 50 76 med spørgsmål, tidsbestilling eller akutte problemer.
Kontakt
Der kan forekomme ændringer i åbningstider, samt telefontid i forbindelse med ferie og helligdage.
Vi holder lukket i uge 29 og 30. Vores åbningstider/telefontid i uge 28 og 31 kan variere